Fondens formål er at drive virksomhed med udlejning af fast ejendom, biler, kontormaskiner og plejehjemsudstyr og på baggrund af sine indtægter:
- fortrinsvis at yde støtte til Den Selvejende Almene Ældreboliginstitution Dorthe Marie og lignende institutioner i nærområdet.
- at yde støtte til fortsat udvikling af høj kvalitet i de metoder, der anvendes ved udførelsen af praktisk og personlig bistand i overensstemmelse med Fonden Mariehjemmenes formålsbestemmelse samt at virke for, at den virksomhedskultur og de holdninger, der understøtter Fonden Mariehjemmenes ideologi, styrkes.
- at yde støtte til beboer- og personaleaktiviteter på Den Selvejende Institution Dorthe Mariehjemmet og Den Selvejende Almene Ældreboliginstitution Dorthe Marie, dog kan stifteren som sådan ikke betænkes.
- at yde støtte til de øvrige som selvejende institutioner drevne Mariehjem.
I forbindelse med opfyldelse af dette formål kan fonden yde støtte til etablering af boformer ud fra den målsætning, at det enkelte menneske, uanset livssituation, skal bo og leve på en menneskeværdig måde og så vidt det overhovedet er muligt, på egne præmisser og med ansvar for eget liv.
Bestyrelsen træffer afgørelse i samtlige spørgsmål vedrørende uddelinger, herunder prioritering mellem de forskellige formål og indkomne ansøgninger.
Fonden er erhvervsdrivende.